Et uheld spærrer i øjeblikket Masnedsundbroen ved Vordingborg i begge retninger. 

Det skriver P4 Trafik.

På stedet pågår i øjeblikket et oprydningsarbejde, og der er ingen tidshorisont på, hvornår man er færdig.

Ambulancer og politi er på stedet. 

Ifølge vidner, som TV2 Øst har talt med, så er flere kommet til skade i uheldet. 

B.T. har forsøgt at få det bekræftet af Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, men det er endnu ikke lykkedes.

Derfor kan det lige nu ikke konkluderes, om folk er kommet til skade. 

B.T. følger sagen.