På Motorring 3 fra Avedøre mod Lyngby er en person blevet påkørt.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi på Twitter.

»En lastbilchauffør stod ud af sin lastbil og blev påkørt af en personbil. Formentlig alvorlig personskade,« skriver politiet.

Tirsdag aften er der kommet flere oplysninger om ulykken.

»Der var tale om en 47-årig bulgarsk lastbilchauffør med elproblemer, der steg ud af lastbilen og lige ud i første vognbane, hvor han blev påkørt af en 47-årig kvindelig bilist,« lyder det i et tweet fra politiet.

Chaufføren er stabil og uden for livsfare.

Helt præcist skete ulykken mellem motorvejskryds ved Brøndby og Roskildevej, oplyser Vejdirektoratet.

Klokken 17.45 lød meldingen, at der er ryddet op på ulykkesstedet.

B.T. følger sagen.

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Vis mere