Opdateret: På X bekræfter politiet, at et af deres køretøjer har været involveret i et færdselsuheld. Der er ikke sket personskade, og der er ryddet op på stedet, lyder det.

Der er sket et uheld på Amagermotorvejen i nordgående retning ved Motorvejskryds Avedøre.

Det skriver P4 Trafik.

Til Ekstra Bladet bekræfter Københavns Politi, at et af politiets køretøj er involveret.

Der er ikke nogen meldinger om personskade, lyder det.

Det sker på en dag, hvor trafikken i og omkring København og blandt andet omkring Amager er kraftigt påvirket af EU-topmødet i København.

Ifølge P4 Trafik er uheldet sket i overgangen fra Amagermotorvejen til Motorring 3. Højre spor er spærret, og det samme er nødsporret. Der er kø frem mod uheldsstedet. Politi og redning er til stede.

B.T. følger sagen.