Lyt til artiklen

En voldtægtssag på Sorø Akademi trækker overskrifter i pressen, hvor rektor på skolen Kristian Jacobsen har forsvaret sin ageren i sagen.

Da B.T. som de første omtalte sagen, var beskeden helt klar: Kristian Jacobsen anmeldte sagen, så snart han vidste, hvor alvorlig den var, altså 29. november 2021.

Men det hænger ikke sammen med sagens dokumenter.

Allerede 30. september er rektor bevidst om, at det ifølge pigen drejede sig om voldtægt. Det fremgår af et brev til den anklagede elev fra rektor, hvor eleven blev bortvist.

Først 29. november 2021, hele to måneder efter, valgte rektoren at politianmelde sagen, da et mæglingsforløb mellem de to elever, igangsat af rektoren, brød sammen.

Det fremgår af en klage til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet afsendt af den voldtægtsanklagedes elevs advokat, som B.T. har fået aktindsigt i, og som først blev beskrevet i Ekstra Bladet.

Og det er i strid med loven. Det fremgår af servicelovens paragraf 153, som beskriver offentligt ansattes underretningspligt.

Over for B.T. fastholder rektor Kristian Jacobsen, at han anmeldte sagen, så snart han var overbevist om, at der måske var foregået et overgreb.

Underretningspligten er skærpet i sagen, da pigen på det pågældende tidspunkt var 17 år.

Det fremgår af Vejledning om Underretningspligten, der er udgivet af Børne- og Undervisningsministeriet.

Overtræder en lærer eller skoleleder underretningspligten, kan han eller hun blive dømt efter servicelovens § 157 om offentligt ansattes særlige pligter, og straffen kan være bøde eller fængsel.

Den sene anmeldelse er ikke bare en forsømmelse af underretningspligten, men gør også efterforskningen sværere. Det forklarer tidligere efterforsker Jens Møller Jensen.

»En voldtægt er ikke noget, man skal begynde at mægle i. Det skal anmeldes til politiet.«

»Når vi taler om unge mennesker, så er det specialuddannede mennesker, som foretager de her afhøringer, og det vil som regel blive optaget på video, og man vil forsøge at gøre det så skånsomt så muligt, så offeret ikke skal igennem mere end højst nødvendigt.«

Den tidligere efterforsker peger også på, at den forurettede har forskellige rettigheder, når politiet efterforsker en straffesag.

For eksempel retten til en bistandsadvokat.

Jens Møller Jensen pointerer også, at afhøringerne er der, man starter i en voldtægtssag, og at det derfor også er en fordel for sagens opklaring, at de foretages af uddannede efterforskere.

Ligesom man i en politiefterforskning også sørger for at optage afhøringerne, så de kan indgå i en retssag, hvis der senere rejses tiltale.

Spørger man lektor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet Ken Friis Larsen, spiller tid også en afgørende rolle, når det kommer til de digitale spor.

Han har ikke taget stilling til den konkrete sag, men mener generelt, at tid er en faktor.

»Der gælder på mange måder den samme gyldne regel for digitale spor, som der gør for de fysiske. Nemlig at man skal være så hurtigt ude som muligt,« siger han til B.T.

Det drejer sig især om at sikre beskeder og billeder, som, selvom man måske har slettet dem på telefonen, stadig er lagret.

»I for eksempel Snapchat kan man nogle gange genskabe ting, fordi der ligger en cache med informationen på telefonen. Også selvom man ikke kan se det på brugerfladen, kan det stadig være tilgængeligt på telefonen.«

B.T. har rettet kontakt til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi for at høre, om den sene anmeldelse har haft indflydelse på efterforskningen. De kommenterer ikke sagen.

B.T. har også rettet henvendelse til Børne- og Undervisningsministeriet, som kommenterer:

»Ministeriet tager sagen alvorligt og behandler den som en personalesag. Af samme grund kan ministeriet ikke kommentere sagen eller oplyse, hvornår den forventes færdigbehandlet.«

Rektor Kristian Jacobsen fastholder, at han har ageret korrekt i sagen.

»Jeg synes ikke, at anklagen af mig er korrekt.«

Hvad er ikke korrekt ved den?

»Overordnet set synes jeg, at kritikken i klagen ikke er rimelig. Men jeg kan ikke forklare, hvorfor jeg ikke er enig, fordi jeg har tavshedspligt i forhold til den pågældende sag.«

»Jeg skriver min redegørelse nu, og så går jeg ud fra, at jeg får en dialog med ministeriet efterfølgende og formentlig også nogle anvisninger på, hvordan jeg skal forholde mig fremadrettet, hvis ministeriet ikke er tilfreds med min behandling af sagen.«

Hvorfor tror du, at advokaten har fremsat den klage?

»Det vil jeg helst ikke udtale mig om.«

Flere eksperter siger, at det rigtige er at anmelde med det samme. Hvorfor har du ikke gjort det?

»Det er måske også det, jeg har gjort.«

Men i bortvisningsbrevet står der, at du bliver gjort bekendt med det 30. september.?

»Nu går vi ind i sagen, og det vil jeg helst ikke. Jeg kan sige, at jeg anmelder sagen, da det bliver klart for mig, at der kan kan være tale om, at der er begået et overgreb.«

Du vil ikke forholde dig til brevet?

»Ikke lige nu, fordi det er en del af min redegørelse. Men senere, når sagen er landet i ministeriet, vil jeg gerne tale mere generelt om, hvordan jeg håndterer sager.«

Men hvorfor melder du det først to måneder efter, at du får detaljerne om det påståede overgreb at vide 30. september?

»Det vidste jeg ikke 30. september. Men jeg kan ikke udtale mig mere om det,« siger han til B.T.