En 32-årig mand er blevet overfaldet på vej hjem fra arbejde.
Først blev han konfronteret af én gerningsmand – og siden dukkede yderligere to op.
Det skete onsdag eftermiddag ved kl. 16-tiden på Lyksborgvej, skriver Dagbladet Holstebro-Struer.
Alle tre formodede gerningsmænd beskrives som »af afrikansk udseende« og 16-18 år gamle. De var alle iført mørkt tøj.
I første omgang blev den 32-årige mand forsøgt røvet af kun den ene af de unge mænd.
Han fik sprøjtet peberspray i hovedet og fik besked på at tømme lommerne.
Da det lykkedes for ofret at afværge og i stedet flygte, dukkede så yderligere to gerningsmænd op i jagten.
Hurtig gav de dog op og forsvandt i en mørkegrå bil.
»Vi har haft patruljer og hunde ude for at lede efter spor. Men det har ikke givet så meget endnu,« siger Knud Lauridsen fra lokalpolitiet i Holstebro.
Har man oplysninger i sagen kan politiet kontaktes på tlf. 1-1-4.

