Det blev en noget anderledes torsdag for en ældre kvinde i byen Børkop tæt på Vejle.
En 81 årige kvinde fik nemlig uventet besøg af en indbrudstyv.
Det skriver Vejle Amts Folkeblad.
Kvinden sad i sin stue og så fjernsyn, da døren pludselig gik op. Ind trådte en kvinde, som den 81-årige aldrig havde set før.
Den fremmede gik målrettet hen til et bord i stuen, greb den ældre kvindes læderpung og forlod stedet igen.
Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser til mediet, at den 81-årige forsøgte at henvende sig til den ubudne gæst, men fik indtryk af, at hun havde svært ved at forstå dansk.
Gerningspersonen beskrives som 30 til 40 år gammel og omkring 160 centimeter høj, med lyst hår og var iført lyse eller hvide bukser samt en hvid bluse.

