I weekenden blev der begået indbrud i en materialebygning på Mariebjerg kirkegård i Gentofte. 

Det skriver Nordsjællands Politi i døgnrapporten. 

Ifølge politikredsen havde tyvene fået adgang ved at fjerne en træplade foran et vindue ved at bore huller i den. 

Tyvene stak af med blæsere på hjul og flere plæneklippere.