En tysk turist blev natten til lørdag overrasket af tidevandet ved Rømø.

Det betød, at en redningsaktion blev igangsat på stedet, da turisten ikke kunne klare sig selv og sin bil ind til land.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Grundet det indkommende tidevand var det ikke muligt for manden at komme ind på stranden.

Og derfor blev helikopter og redningskøretøjer tilkaldt for at redde den tyske turist i land.

Turisten blev derfor evaukeret med hjælp fra redningstjenesterne.

Desværre var det ikke muligt at redde den tyske turists bil med i samme ombæring.

Og derfor blev man nødt til at efterlade den til tidevandet.

Manden kom ikke noget til, men var blevet en smule våd, oplyser politiet.