Syv måneders betinget fængsel.

Sådan blev dommen mandag eftermiddag i byretten i Herning for en 33-årig kvinde, der i flere år har været et kendt ansigt fra sin tv-optræden.

Det skriver Ekstra Bladet.

Hun var især tiltalt for at have begået socialt bedrageri mod Herning Komme for knap 339.000 kroner, men domsmandsretten fandt hende 'kun' skyldig i bedrageri for 318.175 kroner.

Det var ifølge anklageskriftet sket ved i mere end tre år uberettiget at have fået udbetalt tabs arbejdsfortjeneste.

 Desuden var hun også anklager for en række andre tiltalepunkter om mindre bedragerier sket i forbindelse med salg af varer på nettet, dokumentfalsk, underslæb og tyveri.

Kvinden har under straffesagen været beskyttet af et navneforbud, der gør det offentligt at røbe identiteten på den 33-årige tv-kendis.

Ved domsmandssagen i Herning var den tiltalte kvinde ikke selv til stede, men via sin forsvarer erklærede hun sig ikke-skyldig.

De syv måneders fængsel blev gjort betinget af, at kvinden udfører 80 timers samfundstjeneste.