Skjulte optagelser af dement kvinde i intime situationer var en krænkelse af hendes menneskeret, fastslås det.

Det var helt i tråd med loven, da først en byretsdommer og siden tre dommere i Vestre Landsret i fjor forbød TV 2 at vise optagelser med skjult kamera i forbindelse med dokumentaren "Plejehjemmene bag facaden".

Det fastslår Højesteret i en kendelse tirsdag.

Højesteret går tilmed så langt som til at fastslå, at optagelser af en dement kvinde i intime situationer var en krænkelse af hendes menneskeret, hendes ret til privatliv, uanset om hendes pårørende og hun selv måtte have givet tilladelse.

I 16 dage i efteråret 2019 filmede journalister med skjult kamera, hvad der foregik i demensramte Else Marie Larsens lejlighed på plejehjemmet Kongsgården i Aarhus.

Journalisterne ville efter henvendelser fra bekymrede pårørende dokumentere, hvordan personalet på stedet behandlede den ældre kvinde.

Optagelserne viste, hvordan plejerne undlod at skifte ble på kvinden og anden kritisabel behandling.

Men inden TV 2 kunne sende dokumentaren, satte Aarhus Kommune gang i et juridisk slagsmål.

Kommunen anmeldte først TV 2 til politiet for privatlivskrænkelser og fik siden en byretsdommer til at nedlægge et midlertidigt forbud mod at vise dokumentaren. Politiet afviste i første omgang anmeldelsen.

Men dommeren nedlagde et forbud. Begrundelsen var blandt andet hensynet til Else Marie Larsen, som på grund af sin demenssygdom ikke kunne have givet samtykke til optagelserne. Og det spillede ingen rolle, at hendes barnebarn, der var beskikket som værge, havde sagt god for optagelserne.

Værgebeskikkelsen angik nemlig alene økonomiske dispositioner og personlige forhold i forbindelse med Else Marie Larsens flytning til plejebolig eller botilbud.

Dommeren fik ikke lejlighed til at se optagelserne, og vurderede på den baggrund, at der skulle nedlægges et midlertidigt forbud mod at vise optagelserne.

Det valgte TV 2 at indbringe for Vestre Landsret, som i juni 2020 stadfæstede byretsdommerens kendelse.

I mellemtiden havde Østjyllands Politi efter ordre fra Statsadvokaten i Viborg genåbnet sagen mod TV 2, og i juli blev fire medarbejdere fra TV 2 sigtet. Kommunen har dog i mellemtiden valgt at trække anmeldelsen tilbage.

Kommunen vendte også på en tallerken i forhold til selve forbuddet, som byrådet valgte at trække tilbage sidst i juli 2020. Det skete, efter at Ekstra Bladet havde vist nogle af optagelserne, som avisen var i besiddelse af.

TV 2 valgte at søge om tilladelse til at kære landsrettens afgørelse til Højesteret og fik lov på grund af sagens principielle karakter. Dog forsøgte Aarhus Kommune at sætte en kæp i hjulet på kæremålet.

Kommunen mente nemlig, at TV 2 ikke længere havde en såkaldt "retlig interesse" i sagen, fordi det midlertidige forbud i mellemtiden var blevet ophævet. Men i april bestemte Højesteret, at sagen skulle behandles.

Det er den blevet nu, og de fem højesteretsdommere bakker altså op om både Aarhus Kommunes oprindelige synspunkt og afgørelserne fra by- og landsret.

Højesteret mener, at optagelserne af Else Marie Larsen har en så intim karakter, at der kræves et gyldigt samtykke. Og en accept fra de pårørende er ikke nok.

Højesteret siger tilmed, at selv hvis Else Marie Larsen selv havde givet et samtykke, så ville det på grund af hendes mentale tilstand, altså demenssygdom, ikke være nok.

Højesteret skriver desuden i kendelsen, at det må have været muligt for TV 2 at belyse de kritisable forhold tilstrækkeligt uden at vise de intime optagelser.

Det er Højesterets vurdering, at optagelsernes samfundsmæssige interesse ikke opvejer hensynene til Else Marie Larsens ret til privatliv.

/ritzau/