Kender du noget til sagen? Så vil BT gerne høre fra dig. Skriv til 1929@bt.dk eller kontakt os på Facebook.

Den far, der tidligere tirsdag blev sigtet for drabet på sine tre børn og deres mor, varetægtsfængsles i fire uger i surrogat, efter han har erkendt sig skyldig i drab.

Det fortæller hans forsvarer Asser Gregersen, i Retten i Frederiksberg, hvor den 38-årige bliver fremstillet i grundlovsforhør.

Faderen, der har mørkt hår og var iklædt Nike kondisko, blå jeans og en mørkeblå hættetrøje, erkender sig skyldig i forhold til sigtelsen om, at han tirsdag morgen med et eller flere pistolskud og knivstik dræbte børnene mor.

Den sigtede ønsker ikke at besvare spørgsmål ved grundlovsforhøret, som foregår bag lukkede døre.

Politiets teknikere arbejder på adressen i Kobbelvænget i Brønshøj, hvor politiet tirsdag morgen d. 11. april 2017 har fundet flere dræbte personer i en lejlighed. Politiet sigter en person for drabene. (Foto: Jens Astrup/Scanpix 2017)
Politiets teknikere arbejder på adressen i Kobbelvænget i Brønshøj, hvor politiet tirsdag morgen d. 11. april 2017 har fundet flere dræbte personer i en lejlighed. Politiet sigter en person for drabene. (Foto: Jens Astrup/Scanpix 2017) Foto: Jens Astrup
Vis mere

I retten kom det frem, at drabene foregik omkring klokken 7.30 tirsdag morgen. Ifølge sigtelsen foregik drabene både ved, at han skød en eller flere gange og stak ofrene med kniv flere gange.

De tre dræbte børn er født i 2002, 2003 og 2013.

Politiet modtog tirsdag morgen en anmeldelse om husspektakel og tog ud til en lejlighed i Brønshøj i København. Her fandt man fandt moren og de tre børn dræbt.

Tumult i retten

Da dommeren meddelte at grundlovsforhøret vil blive afholdt for lukkede døre rejste flere tilskuere sig op og henvendte sig vredt til den sigtede. En mand med kasket råbte noget på afghansk, inden han afsluttede med »vent og se, bums«

Faderen vendte sig om og svarede aggressivt, før to betjente greb fat i ham og tvang ham til at sætte sig ned igen.

Dommeren råbte efterfølgende, at tilskuerne skulle forlade retten.

Manden er foruden en sigtelse for drab også sigtet for at have været i besiddelse af et ulovligt skydevåben og ammunition til det.

Drab i Husum/Brønshøj tirsdag den 11. april 2017. Her bæres de dræbte ud af lejligheden.. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2017)
Drab i Husum/Brønshøj tirsdag den 11. april 2017. Her bæres de dræbte ud af lejligheden.. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2017) Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

Politiets teknikere arbejder på adressen i Kobbelvænget i Brønshøj, hvor politiet tirsdag morgen d. 11. april 2017 har fundet flere dræbte personer i en lejlighed. Politiet sigter en person for drabene. (Foto: Jens Astrup/Scanpix 2017)
Politiets teknikere arbejder på adressen i Kobbelvænget i Brønshøj, hvor politiet tirsdag morgen d. 11. april 2017 har fundet flere dræbte personer i en lejlighed. Politiet sigter en person for drabene. (Foto: Jens Astrup/Scanpix 2017) Foto: Jens Astrup
Vis mere

Kobbelvænget i Brønshøj. Politiet er massivt til stede.
Kobbelvænget i Brønshøj. Politiet er massivt til stede.
Vis mere