To personer er tirsdag aften blevet anholdt i forbindelse med en demonstration mod epidemiloven foran Christiansborg.

»Klokken 20.34 er der en af deltagerne, som træder ud af demonstrationen og maler eller hælder noget grøn maling over en installation,« siger politiinspektør hos Københavns Politi, Rasmus Skovsgaard og tilføjer:

»Det bliver han anholdt for.«

Anholdelsen faldt ikke i god jord hos en af meddemonstranterne, som forsøgte at befri vedkommende og dermed selv endte at blive anholdt.

Yderligere er to demonstranter blev sigtet på stedet, idet de i forbindelse med de ovenstående anholdelse begyndte at råbe 'ukvemsord' efter politiet.

Under demonstrationen blev der også sat ild til et juletræ, men branden blev hurtigt slukket.

Politiet oplyser, at de fortsat er til stede ved demonstrationen, hvor der dog ikke har været yderligere uro.

Siden starten af november har demonstranter jævnligt samlet sig på Christiansborg Slotsplads for at udvise deres utilfredshed med epidemiloven.

To personer er blevet anholdt i forbindelse med demoinstrationer på Christiansborg.
To personer er blevet anholdt i forbindelse med demoinstrationer på Christiansborg. Foto: presse-fotos.dk
Vis mere

Epidemiloven blev hastebehandlet af Folketinget i marts, da de første tilfælde af covid-19 blev konstateret i Danmark. Loven gør det blandt andet muligt for at myndighederne at indføre forsamlingsforbud, tvangsbehandle coronasmittede og indføre tvangsvaccinering af befolkningen.

Navnligt det sidste punkt har i snart flere måneder fået demonstranterne til at møde op på slotspladsen, hvor de blandt andet larmer med skeer og grydelåg.