Københavns Vestegns Politi måtte mandag aften rykke ud til industriområdet Naverland i Glostrup.

Her var der opstået tumult i forbindelse med et mindre færdselsuheld.

Det oplyser vagtchef hos Københavns Vestegns Politi, Torben Wittendorf, til B.T.

Præcis hvad der ligger i, at der opstod 'tumult', kan politiet dog ikke oplyse.

En person er kørt til skadestuen i forbindelse med episoden.

Vedkommende er ikke kommet alvorligt til skade.

Politiet fik anmeldelsen om færdselsuheldet klokken 19.11.

Billeder fra stedet viser, at en af de involverede biler er blevet skadet i uheldet, og at både politi og reddere var til stede i forbindelse med episoden.