En journalist og en kameramand fra DR følte sig så truet af unge mænd, at de måtte fortrække fra Vollsmose. De to var på opgave tirsdag eftermiddag i det belastede boligkvarter i Odense.

De to DR-folk fortæller til dr.dk, at en gruppe mænd truede dem verbalt, hvorefter en af personerne viste sig med en kølle. Herefter besluttede kameraholdet, at situationen ikke længere var sikker og forlod området.

Vollsmose er rammen for en række voldelige episoder mellem forskellige grupperinger. Tirsdag nat blev en person skudt i benet, og efterfølgende kom det til håndgemæng ved skadestuen på Odense Universitetshospital.

BNB