Nordjyllands Politi efterlyser tre unge mænd, der menes at stå bag tre voldsomme gaderøverier i det centrale Aalborg i september.

Sammen med efterlysningen har politikredsen sendt et overvågningsbillede af to af de formodede gerningsmænd. På billedet ses de gående med ryggen til, iført sorte jakker, jeans og med hver sin taske over skuldrene.

De tre unge mænd beskrives som mørklødede i huden.

Det første overfald fandt sted den 18. september omkring midnat ved busterminalen i Aalborg. Det andet ved bænkarealet ved J.F. Kennedys Plads klokken 00.55 den 19. september og det seneste ved Centralcaféen i Danmarksgade den 25. september om formiddagen.

I flere af tilfældene bliver ofrene slået og frastjålet deres ejendele.

'Gaderøveri er ikke noget, vi tager let på. Det kan være en meget utryg og skræmmende oplevelse for de forurettede. Så vi vil meget gerne have stillet de her unge mænd til ansvar,' siger Anette Søgård til Nordjyllands Politi i en pressemeddelse.

Fakta om de tre røverier:

Forhold 1: Den 18. september 2018 omkring midnat i ventesalen ved busterminalen i Aalborg. Offeret sidder og venter på bussen, da han bliver antastet af to mørklødede unge mænd. De slår ham i ansigtet med en øldåse og stjæler hans mobiltelefon og cap.

Forhold 2: Den 19. september 2018 kl. 00.55 på J.F. Kennedys Plads ved bænkarealet. Offeret bliver antastet af to mørklødede unge mænd, der stjæler hans mobiltelefon. Der sidder en tredje mand på bænken, hvor der også står flere rygsække.

Forhold 3: Den 25. september 2018 kl. 11.40 ud for Centralcafeen i Danmarksgade i Aalborg. Offeret bliver antastet af tre mørklødede unge mænd, der river hende omkuld og stjæler hendes skuldertaske og uldjakke.

To af de tre unge formodede gerningsmænd er blevet fanget på overvågningskamera.
To af de tre unge formodede gerningsmænd er blevet fanget på overvågningskamera.
Vis mere