Ovenfor kan du se, hvor galt det kan gå, hvis man kører galt med 90 km/t i videoen fra Rådet for Sikker Trafik.

To mænd på 18 år og en dreng på 17 år har meldt sig selv, efter de var stukket af fra et færdselsuheld i Aarhus tidligere søndag. Det oplyser Østjyllands Politi.

Ulykken skete klokken 09.15 i krydset mellem Randersvej og Brendstrupgårdsvej.

De tre unge mænd kørte over for rødt og ind i en bil med en mor, der havde sin fire-årig pige og otteårig dreng i bilen. Moderen og børnene blev alle kørt til kontrol på skadestuen, hvor det viste sig, at den 8-årige dreng have brækket kravebenet.

Mændene, der meldte sig klokken 11.30, har forklaret politiet, at de gik i panik efter uheldet og derfor stak af.

Den 18-årige fører af den sorte peugeot pådrog sig ved uheldet et mindre sår i panden. Det viste sig, at han ikke havde kørekort, hvorfor han blev sigtet for at køre uden førerret. Han er nu blevet sigtet for at køre over for rødt og for at stikke af fra et færdselsuheld.

Østjyllands Politi er ved at undersøge om den 18-årige fører har været involveret i et færdselsuheld tidligere søndag morgen, hvor en personbil blev snittet af en modkørende bil.

Var du vidne til episoden, eller kender du de berørte, så vil BT meget gerne høre fra dig på 1929@bt.dk

Hvis man har oplysninger, man vurderer kan være relevante for politiet, kan man ringe 114.