Tre teenagere sad på knallert: Kommet alvorligt til skade i ulykke
Da knallerten kørte over et bump på vejen, gik det alvorligt galt.

Da knallerten kørte over et bump på vejen, gik det alvorligt galt.

Sent torsdag aften sad tre unge teenagere på én knallert, da den kørte over et bump.
Det resulterede i en slem ulykke, hvor en af dem kom alvorligt til skade.
Ulykken skete klokken 23.45 i Algade i den østsjællandske by Store Heddinge, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i sin seneste døgnrapport.
Der blev en knallert ført af en blot 14-årig pige, mens to jævnaldrende drenge sad bagpå.
Da knallerten kørte over et bump på vejen, gik det alvorligt galt – og de ramte ind i en ejendom på stedet.
Pigen erkendte ifølge politikredsen, at hun ikke havde knallertkørekort. Desuden var knallerten ikke hendes egen, men en hun havde taget fra et familiemedlem.
»Forældrene til de unge mennesker kom til stedet og kørte selv to af dem til undersøgelse på sygehuset,« oplyser Midt- og Vestsjællands Politi:
»Den sidste, en af de to drenge, var kommet alvorligt til skade i forbindelse med ulykken og blev i ambulance kørt til behandling på sygehuset.«
Politiet oplyser, at der er mistanke om, at knallerten kunne køre stærkere end det tilladte.
Det skal man nu undersøge nærmere, lyder det.
De sociale myndigheder vil blive underrettet om sagen, oplyser politiet.