En undersøgelse viser, at halvdelen af os slet ikke gider fyrværkeri. En lille gruppe synes dog, at ulovligt fyrværkeri er ok - selv til børn.

Knap tre procent af danskerne er så ansvarsløse, at de synes, det er i orden, at de selv eller deres børn fyrer ulovligt krudt af, viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har lavet for B.T.

Og selvom størstedelen af danskerne har et ganske fornuftigt forhold til krudt og nytårsbrag, så er den lille gruppe et problem, skriver B.T.

- Det er horribelt, at der er folk, der vil lade deres børn fyre ulovligt fyrværkeri af. Det svarer jo til at lade dem lege med en håndgranat, siger Henri Drenck, der sidder i fyrværkeribrancheforeningens bestyrelse og selv driver en fyrværkerifabrik.

- Ulovligt fyrværkeri er ret ugleset i befolkningen. men der er altså en lille gruppe, der er vilde med ulovligt fyrværkeri. Og det er dem, der forårsager alle skaderne på mennesker, bygninger og biler, siger Henri Drenck.

At det er en lille gruppe af befolkningen, der har en usund interesse for det ulovlige krudt, viser undersøgelsen også. Halvdelen af os gider slet ikke investere i fyrværkeri, og samme andel har sikkerhedsbriller på, når de går ud nytårsaften.

Andre læser også