Tre personer er stadig anholdt efter tirsdagens skyderi og slagsmål ved Bazar Vest.

De tre anholdte vil højest sandsynligt blive fremstillet i grundlovsforhør i løbet af onsdagen.

Det skriver DR Østjylland.

Østjyllands Politi ønsker dog ikke at oplyse, hvad de tre personer vil blive sigtet for.

Optøjerne ved Bazar Vest opstod tirsdag eftermiddag. En person blev ramt af et skud, mens flere fik skader efter kølleslag.

I alt blev ti personer anholdt af politiet tirsdag, men her til morgen er der kun tre tilbage i arresten.

Politiet ønsker fortsat ikke at komme med et bud på, hvad der er grund til skyderiet i Brabrand, skriver stiften.dk.