Tre personer er blevet sigtet for bedrageri med covid-19-hjælpepakkerne om lønkompensation.

De tre personer er fra en kiosk i Nordvest-kvarteret i København.

Det oplyser Københavns Politi på Twitter fredag.

De er sigtet for bedrageri for cirka 29.000 kroner.

Blandt de sigtede er blandt andre kioskens indehaver og en tilknyttet revisor.

'De er sigtet for bedrageri med covid-19-hjælpepakkerne for lønkompensation,' oplyser politiet.

De tre personer blev alle sigtet torsdag.

Politiet oplyser ikke, hvordan de tre forholder sig til bedragerisigtelsen mod dem.