Fredag aften kom tre personer alvorligt til skade i et færdselsuheld ved Hennebjergvej i Nørre Nebel.
Det fortæller Syd- og Sønderjyllands Politi til B.T.
»Der er tale om et solouheld,« siger Lindholdt, vagthavende ved Syd- og Sønderjyllands Politi, der ikke kan sige mere om den konkrete årsag til ulykken.
Alle personer blev overført til Odense Universitetshospital.
Lørdag eftermiddag lyder meldingen fra politiet, at de alle tre er i kritisk tilstand.
»To af personerne, en fireårig pige og en 34-årig mand, er alvorligt tilskadekomne og i umiddelbar livsfare,« fortæller vagtchefen til B.T.
Den tredje person – en 30 rig mand og pigens far – er ligeledes i kritisk tilstand, men umiddelbart mere stabil end de to andre.
Fredag lød meldingen, at det var den fireårige pige og hendes far, der var de sværest tilskadekomne. Det er ikke tilfældet, fortæller vagtchefen til B.T. lørdag.
En bilinspektør blev efter ulykken tilkaldt stedet for at foretage en teknisk undersøgelse.
Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.
Politiet kan for nuværende ikke oplyse yderligere.