For første gang er det blevet afsagt dom i en sag om menneskehandel uden for prostitutionsmiljøet. 

Der er tal om otte kvinder som er blevet udsat for menneskehandel på to neglesaloner fra Fashion Nails i Nordsjælland, 

Det fastslår Retten i Helsingør, skriver Ritzau. 

De otte kvinder blev lokket hertil fra Vietnam, og blev herefter fastholdt i belastende og krævende forhold på to saloner i Hørsholm og Farum.

På salonerne havde kvinderne over 12 timers arbejdsdage, mens chefen kontrollerede deres bankkonti. 

Ofrene boede 3-4 personer i et værelse på 8,6 kvm, arbejdede sammenlagt op mellem 70 og 90 timer om ugen uden pauser og uden mulighed for at holde fri eller få lægehjælp ved sygdom

Ifølge Anklagemyndigheden blev ofrene tvunget under falsk forudsætning og på slaveri-lignende vilkår.

Tre personer, der alle er vietnamesere bosat i Danmark, er blevet dømt. 

Chefen for Fashion Nails, 39-årige Tu Nuong Nguyen, der er vietnamesisk statsborger, straffes med fængsel i tre å og udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

Den 39-årige kvinde har anket dommen til Østre Landsret, hvor kravet er frifindelse. 

To øvrige tiltalte blev begge idømt fængsel i et år og seks måneder for medvirken til menneskeudnyttelse. 

Ifølge Ritzau er den ene chefens storesøster som også har anket dommen.