Tre personer i alderen 30 til 50 år er torsdag blevet anholdt og sigtet for at stå bag omfattende butikstyveri.

Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Anholdelserne af de tre personer fandt sted på baggrund af længere tids efterforskning i et samarbejde mellem Fyns Politi og UKA Vest hos Syd- & Sønderjyllands Politi.

Efterforskningen har blandt andet vist, at de tre anholdte mistænkes for at stå bag butikstyveri i mindst 60 tilfælde. Butikstyverierne omfatter blandt andet tyveri af store mængder kaffe.

Butikstyverierne har fundet sted over en periode på 5 måneder og er sket over hele Fyn og enkelte i Syd- og Sønderjylland.

Anholdelserne fandt sted på en enkelt adresse i Nordfyns Kommune.

Gitte Koordt Hansen, der er kommissær i Fyns Politi, siger:

»Vi har anholdt tre, der efter vores opfattelse har stået bag meget omfattende butikstyveri via scan and go-kasser i en lang række butikker.«

De tre anholdte, der alle har rumænsk statsborgerskab, fremstilles fredag i grundlovsforhør i Retten i Odense