Tre mænd er i weekenden blevet anholdt og sigtet for en gruppevoldtægt i Aarhus.
Det oplyser Østjyllands Politi til B.T.
En 37-årige kvinde anmeldte lørdag eftermiddag gruppevoldtægten i Aarhus.
»Omkring klokken 13 anmelder en kvinde, at hun havde været udsat for noget, hun bestemt ikke havde lyst til,« fortæller vagtchef ved Østjyllands Politi, René Ludvig, til B.T.
Episoden fandt sted i centrum af Aarhus.
Kort efter blev tre mænd i alderen 27 til 35 år anholdt og sigtet i sagen.
Derudover søger politiet to andre gerningsmænd.
Vagtchefen er på nuværende tidspunkt tilbageholdende med at komme med flere oplysninger i sagen, da de to sidste mistænkte stadig er på fri fod.
Han oplyser dog, at der ikke er nogen relation mellem kvinden og de formodede gerningsmænd.
De tre anholdte fremstilles i grundlovsforhør i Aarhus i løbet af søndagen.
