En lille håndfuld mænd blev i onsdag fremstillet i grundlovsforhør i en sag, hvor de sigtes for at have bestilt methamfetamin i Florida, der efterfølgende blev sendt til København med posten.

Forsendelsen blev dog opfanget af Toldstyrelsen ved ankomsten til Danmark, og herefter indledte politiet efterforskning i sagen. Her kom man selvsagt hurtigt på sporet af modtageren, hvorefter de fire mænd blev anholdt. 

Her er der tale om tre danske statsborgere samt en amerikansk. De er henholdsvis 36, 38, 49 og 57 år gamle.

Forsendelsen indeholdt knap et kilo methamfetamin. Politiet formoder, at narkoen var beregnet til videresalg. Modtageradressen var en kontorbygning på Christians Brygge i København.

Da politiet ransagede adressen fandt man yderligere narko på stedet samt pengebeløb. Derfor er tre af de fire ligeledes hver især sigtet for besiddelse af mindre kvantum narko, der ifølge politiets vurdering var til videresalg.

Her var den største mængde 275 gram methamfetamin. 

Ud over narko fandt politiet også samlet godt 150.000 kroner i kontakter, som man vurderer stammer fra salg af narko.

Ingen af de fire sigtede har rocker- eller bandetilknytning. Research viser, at sagen i stedet kan trække tråde til et hårdt festmiljø.

Ved grundlovsforhøret blev tre fængslet, mens en blev løsladt.

Hør mere om det kriminelle miljø og blå blink her: