Tre betjente er dræbte og to tilskadekomne under en fangetransport I Eure Frankrig.
Det skriver flere franske medier deriblandt Le Figaro.
Angrebet på fangetransporten skulle være sket klokken 11 ved en betalingsvej ved Incarville-afkørslen nordvest fra Paris, hvor to biler nu er på flugt med den indsatte fra fangetransporten.
Gerningsmændene skulle angiveligt have brugt 'krigsvåben.'
Én af gærningsmændende skulle angiveligt være blevet såret under røveriet.
Den ene bil er en hvid Audi A5, og den anden er en BMW 5-serie, og skulle angiveligt være flygtet i retning mod Louviers og Evreux.
Begge flugtbiler skulle angiveligt være blevet fundet afbrændte i byen Vatterville og ved siden af Evreauxhospitalet.
La Figaro erfarer, at den indsatte på flugt er fra Rouen i det nordlige Frankrig, og at vedkommende har flere straffedomme for blandt andet narkohandel og forsøg på drab.
Den franske justitsminister Éric Dupond-Moretti har allerede reageret på angrebet på fangetransporten. Det gjorde han på det sociale medie X, hvor han »sender sine tanker til ofrene, deres familier og deres kollegaer«.
