En dansk mand havde en noget usædvanlig bagage med sig, da han i maj kørte ind i Sverige.

I otte sportstasker i bagagerummet på hans Ford Focus lå hverken kondisko eller fodboldshorts, men derimod hele 187 kilo hash til en værdi af over 20 millioner danske kroner.

Mændene er nu blevet tiltalt ved tingsretten i svenske Vänersborg.

Føreren og to andre danske mænd i en Volvo, som mødtes med ham, blev anholdt af svensk politi.

De danske smuglere har - ifølge den svenske avis Expressen - relationer til Bandidos.

Da mændene den nat i maj de stoppet på en parkeringsplads 'RiksRasta' i Brålanda.

De tre blev afsløret ved lidt at et tilfælde. 

En politipatrulje reagerede nemlig instinktivt, da de to danske biler ved midnat kørte ind på rastepladsen og parkerede ved siden af hinanden.

En af betjentene bad om at få lov til at se kørekort og bemærkede, at der lugtede af hash i bilen. Da bagagerummet blev åbnet, åbenbarede sig otte sportstasker med hele 187 kilo hash.

De tre mænd blev anholdt. Det drejer sig om tre mænd på 37, 27 og 34 år.

Opdateret: BT skrev tidligere, at episoden fandt sted natten til tirsdag, men der er tale om en episode fra maj.