To køretøjer var fredag eftermiddag involveret i et uheld i krydset mellem Korupskovvej og Sivestedvej på Djursland.

I den forbindelse er en kvindelig fører af den ene bil lettere tilskadekommen, mens to babyer på et år og en dreng på ni - er kommet til skade i det andet køretøj.

Det oplyser Østjyllands Politi til B.T.

»Det er en kvinde, der ikke overholder sin ubetingede vigepligt, og som dermed støder sammen med bilen, der kommer ind i krydset i nordkørende retning med syv personer i. Deriblandt altså de tre børn, som er kommet til skade, siger vagtchef Flemming Lau.

I alt var der ti personer, der var involveret i uheldet fordelt på de to køretøjer.

Alle de tilskadekomne er enten blevet fløjet til Aarhus Universitetshospital med helikopter eller transporteret dertil med ambulance, oplyser politiet.

Uheldet skete klokken 17.49 nord for Kolind.

Der er fortsat ingen status på de tilskadekomne børn.

Opdateres...