Brandfolkene og Københavns Vestegns Politi har haft nok at se til i løbet af natten.

For der har været hele tre bilbrande rundt omkring på Vestegnen.

Først var den gal på Rødovrevej, hvor politiet og brandfolk måtte rykke ud klokken 1.05 i nat.

»Vi får en melding om, at der er flere køretøjer i brand. Men da vi kommer frem til stedet, er der tale om brand i en enkelt bil. Der er så sket varmeskader på bilen, der holdte ved siden af,« fortæller vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Daniel Benner til B.T.

Bilbrand i Rødovre. Foto: Presse-fotos.dk
Bilbrand i Rødovre. Foto: Presse-fotos.dk
Vis mere

Næste bilbrand sker omkring klokken 02.00. Denne gang er det på Vejlegårdsvej i Vallensbæk.

Her lyder anmeldelsen på, at der er brand i et budskads, men da politiet kommer frem til stedet, er det en bil, der er brand i.

Tredje brand sker omkring en time senere på Helmsvej i Bagsværd. Denne gang er det en bilbrand i en carport.

»Der er ikke nogen tilskadekomne, men bilen er fuldstændig udbrændt,« lyder det.

Bilbrand i Bagsværd. Foto: Presse-fotos.dk
Bilbrand i Bagsværd. Foto: Presse-fotos.dk
Vis mere

Bilbrand i Vallensbæk. Foto: Presse-fotos.dk
Bilbrand i Vallensbæk. Foto: Presse-fotos.dk
Vis mere

I alle tilfælde af bilbrandene er der ikke nogen personer, der er kommet tilskade.

Men alle biler er totalt udbrændte, inden brandvæsnet fik brandene slukket.

Det er dog for tidligt at sige, om bilbrandene har en relation til hinanden.

»Vi arbejder ud fra, at det ikke kan afvises, at branden er påsat, men det er noget, vi skal have undersøgt nærmere,« lyder meldingen.

»Som det ser ud ligenu, er der ikke noget, der tyder på, at brandene har en relation til hinanden. Men det er en væsentlig pointe, derfor afskriver vi det ikke, og derfor efterforsker vi nu sagerne.«