Anders er kriminel. For mens hans forældre tror, at deres 16-årige dreng hænger ud med vennerne i weekenderne, så hænger han i virkeligheden bag på et tog med op til 120 kilometer i timen. Anders er trainsurfer.

Trainsurferne, som de kalder sig, er en gruppe unge, der elsker at køre med tog. Men i stedet for at sætte sig på sæderne inde i toget lige- som alle andre, så hægter de sig fast uden på toget. Det kan være foran, bagpå eller sågar oven på toget. Flere filmer derefter deres »bedrifter« og viser dem til vennerne på YouTube. Det samme gjorde Anders, der på nettet går under navnet "aTOWNsurfers".

Men hvad er det, der får unge knægte som Anders til at sætte livet på spil ved at hoppe op bag på togene?

 - Det er først og fremmest for at prøve grænser af, men nok også for at skabe et lille image, så folk kan se, at det har man prøvet. Jeg får et adrenalinkick ud af det, når jeg skal klamre mig fast. Jeg ved, at det er med livet som indsats. Jeg føler mig fri.

To til seks års fængsel

Anders' leg med døden er dog ikke kun farlig, den er også ulovlig. Ifølge straffeloven kan trainsurfing nemlig straffes med op til to års fængsel og under skærpende omstændigheder op til seks års fængsel. Udsigten til en tur i brummen kan dog ikke holde den unge knægt fra Nordsjælland væk fra skinnerne.

 - Det er netop kriminaliteten, der gør, at jeg får et ekstra kick ud af det. For eksempel var den vildeste tur, da der pludselig stod en konduktør inde i førerhuset, mens vi kørte i høj fart. Jeg tænkte fuck, nu bliver vi nappet, lad os hoppe af. Men min kammerat sagde, at hvis du hopper af nu, så er du færdig. Det er den blanding af nervøsitet og spænding jeg godt kan lide.

 - Det eneste, der holder Anders i live, er den vinduesvisker, han klamrer sig til. »Hvis jeg ser en video med folk, der er døde af det, så tænker jeg, at det her gør jeg ikke igen. Men lige så snart jeg så ser en video med mig selv eller andre, så kommer det tilbage til én, at det her skal jeg ud at gøre igen.

Derfor ville han ønske, han aldrig var begyndt.

Afhængig af kicket

 - Man står med den fornemmelse, at det er noget retarderet, man har gang i. Det er ulovligt, man kan komme galt af sted, altså man kan jo dø af det! Men det er ligesom at ryge, man bliver afhængig af det, og så er det svært at stoppe igen.

Men har du ikke overvejet, at det kan blive din død, når du hopper bag på toget, og at du måske aldrig kommer til at se din familie igen?

Jo, det har jeg. Men når man sidder der, så tænker man ikke så meget over det. Man er egoistisk og tænker ikke over, hvor kede af det ens nære ville blive, hvis der skete én noget.

Så skulle din familie begrave dig, fordi du skulle have et kick. Hvordan kan det være det værd?

 - Det er et svært spørgsmål. Jeg tror, det er for at afprøve sine grænser. Ellers kan jeg ikke rigtig se hvorfor.

Anders' rigtige navn er kendt af redaktionen.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.