Efter en trafikulykke er en 64-årig kvinde afgået ved døden. 

Det skriver TV Midtvest.

Ifølge mediet skete ulykken på Vilhelmsborgvej, som er hovedvejen mellem Holstebro og Lemvig søndag eftermiddag. 

Vagtchef Gorm Lauridsen fra Midt- og Vestjyllands Politi oplyser til TV Midtvest, at kvinden kørte på en cykel og blev påkørt af en bil. 

»Kvinden kommer kørende på cykel og bliver så påkørt bagfra af en bil,« siger han til mediet.

Bilen, der påkørte kvinden, blev ført af en 80-årig mand, oplyses det.

Som følge af ulykken er vejen helt spærret frem til klokken 17:30. Ifølge politiet vil der være trafikregulering på stedet. 

Ulykken blev anmeldt klokken 14:08. 

Ifølge Ritzau er den afdøde kvindes pårørende er endnu ikke blevet underrettet. Mediet skriver også, at en bilinspektør er på stedet for at undersøge ulykken.