Som så mange gange før var han taget i skoven, men denne gang kom han ikke hjem.

En mand fra Sønderjylland er blevet klemt ihjel mellem en traktor og et træ i en skov ved Løgumkloster.

Ulykken er formentlig sket allerede i fredags, men manden blev først fundet søndag, oplyser Karsten Høy, vagthavende ved Syd- og Sønderjylands politi.

»Der er tale om en skovarbejder, der formentlig i forgårs vælter med sin traktor og bliver klemt mellem traktoren og et træ. Han blev sidst set i live i fredags, og det er det, der får os til at sige, at ulykken formentlig er sket i fredags, mens han arbejdede i skoven,« siger Karsten Høy.

Politiet fik anmeldelsen klokken 13.16 i dag.

»Vi fik en anmeldelse om en ulykke med en skovmedarbejder fra en person med tilknytning til området,« siger Carsten Høy.

Manden, der var født i 1959, var ikke meldt savnet.

Politiet har her til eftermiddag underrettet de pårørende.