Trafikulykke skaber kilometer lang kø
Fyns Politi er til stede på strækningen og der er ikke længere spærret.

Fyns Politi er til stede på strækningen og der er ikke længere spærret.

Et trafikuheld mandag på E20 Fynske Motorvej mod Jylland før afkørsel 47 Langeskov har skabt en voldsom kø.
Tidligere lød meldingen, at uheldet spærrede motorvejen fuldstændig af.
Til B.T. kan Henrik Stauss, der er vagtchef fra Fyns Politi oplyse, at der netop er blevet åbnet igen for trafikken.
»Det var et materielt færdselsuheld mellem en bil og en lastbil. Der er ingen personskader. Vi er til stede på stedet derude, men der er ikke spærret mere,« udtaler han.
Ifølge P4 Trafik sniger trafikken nu sig forbi uheldet.
Det vides ikke, hvorvidt der fortsat er kommet flere kilometer kø.
Opdateres ...