Falck og Midt- og Vestjyllands Politi måtte søndag rykke ud til et trafikuheld ved Ørum uden for Skive.
»Umiddelbart, så ligner det et harmonikasammenstød,« fortæller Jan Nørrum, der er vagtchef.
Og det er voldsomme billeder, der er fra stedet:
»Det ser jo meget voldsomt ud, når det er den slags uheld,« fortæller Jan Nørrum, der oplyser, at flere biler var involveret.
»Tre biler var involveret i uheldet, og to biler blev fjernet af Falck.«
Men selvom flere biler var involveret, og to ikke kunne køre derfra selv, så kom ingen alvorligt til skade.
»Der er tale om lettere personskader, så intet alvorligt. En person er kørt på skadestuen, men det er det,« fortæller Jan Nørrum.
Både Flack og politiet er færdige på stedet, og Ørumvej er igen farbar.
Del: