Lidt før klokken 8 forulykkede to biler på motorvejen tæt ved Odense, hvilket skaber trafikale udfordringer.

Morgentrafikken på motorvejen ved Odense er torsdag præget af forsinkelser i forbindelse med et trafikuheld.

Det oplyser vagtchef Anders Furbo Therkelsen fra Fyns Politi.

Motorvejen var spærret omkring i vestgående retning mellem afkørsel 51 Odense S og 52 Odense SV omkring klokken 08.00 på grund af uheldet, hvor to biler var involveret.

- En person er fastklemt, men jeg kan ikke sige noget om tilstanden, lyder det fra vagtchefen lidt før klokken 08.30.

Lidt efter klokken 08.30 skriver Vejdirektoratet på Twitter, at der er blevet ryddet op, og at strækningen genåbnes.

Politiet fik meldingen om uheldet klokken 07.53.

- Uheldet giver noget kø, siger Anders Furbo Therkelsen.

/ritzau/