Fredag eftermiddag var der meldinger om kø og trafikale udfordringer flere steder i landet.

Blandt andet i krydset Hobrovej ved Provstefjorden i Nordjylland, hvor tre biler var impliceret i et uheld.

To af bilerne skulle fjernes med autohjælp, og uheldet gav derfor store trafikale problemer.

Nordjyllands Politi oplyser dog 16.30, at der er ryddet op efter uheldet.

Også et andet sted i Nordjylland var den gal fredag eftermiddag. Nemlig på Motorvej E45 sydgående ved Svenstrup, hvor tre biler har været impliceret i et harmonikasammenstød.

Der er heldigvis ingen personskade.

Kort efter 16.10 oplyser politiet på Twitter, at der ryddet op efter uheldet, og at trafikken igen glider stille og roligt.

Det er ikke kun jyderne, der har travlt med at komme hurtigt hjem fra arbejde og holde weekend.

På Amagermotorvejen ved Centrumforbindelsen er første vognbane nemlig også spærret i forbindelse med et færdselsuheld.

Også i dette uheld er tre biler kørt sammen, og der er ingen melding om personskade.

Københavns Politi oplyste tidligere på eftermiddagen på Twitter, at uheldet skabte betydelige forsinkelser i trafikken.

Ifølge Vejdirektoratet glider trafikken dig igen som normalt.