En 59-årig mand er afgået ved døden, efter han faldt ned fra et træ.

Manden var ifølge Nordsjællands Politi i gang med at fælde et træ ved et hus på Solvænget i Frederiksværk.

»I forbindelse med træfældning på Solvænget i Frederiksværk er en 59-årig mand her til morgen afgået ved døden,« siger vagtchef David Buch ved Nordsjællands Politi til B.T.

Lige nu er politi, ambulancer og brandvæsenet til stede på adressen.

En person er kommet til skade, da han faldt ned fra et træ.
En person er kommet til skade, da han faldt ned fra et træ.
Vis mere

Ambulancefolk på stedet.
Ambulancefolk på stedet.
Vis mere

»Han er faldet ned fra cirka fem meters højde, hvad der forårsager faldet, det ved vi ikke på nuværende tidspunkt,« siger vagtchefen.

De nærmere omstændigheder omkring ulykken skal klarlægges af politiet, der er ved udføre undersøgelser på stedet.

Ligeledes er arbejdstilsynet også til stede for at foretage undersøgelser.

Politiet fik anmeldelsen 09.01. Her forlød det, at en mand lå fastklemt under et træ.

De pårørende er underrettet, oplyser vagtchefen.