Du begår kriminalitet og ryger bag tremmer. Måske får du undervejs tanken om, at det her skal være sidste gang. At du gerne vil tilbage til samfundet, bidrage og bruge din nye chance fornuftigt.
Men på den anden side af fængselsmurene venter der en ny økonomisk straf, som for mange er på livstid.
Sådan er situationen for mange af landets kriminelle efter endt straf, herunder den drabsdømte eksrocker Mazdak Fabricius, der i dag skylder staten to millioner kroner.
I Danmark skal man som straffet betale sagens omkostninger, der ofte løber op i flere hundredtusindvis af kroner - hvis ikke mere. Dertil kommer der en rente på 8 procent om året, der hvert år får gælden til at stige, indtil den når et uoverskueligt beløb.
Og den gældsmodel giver ingen mening, hvis man ønsker at resocialisere dem, der har begået kriminalitet. Det mener retsordfører for SF, Karina Lorentzen.
»Den model vi har for straffeomkostninger i dag, virker kontraproduktivt i forhold til at stoppe de kriminelle i at komme tilbage. Vi er nærmest det eneste land i Europa, der har sådan en model. Der er risiko for, at de her mennesker falder tilbage i kriminalitet, hvorfor sorte og kriminelle penge kan være mere attraktivt end at holde sig på den rette side af loven,« lyder det fra retsordføren.
Selvom tidligere straffede på den anden side af fængselsmurene får en uddannelse, et arbejde og forsøger at få et liv fri for kriminalitet til at fungere, vælger flere med få penge på kontoen, ingen muligheder for at tage et lån - og ikke mindst med en gæld, der overstiger det overskuelige, igen den lette, men kriminelle, vej.
»Jeg forstår til fulde dem, der tænker, at vi ikke skylder de her mennesker noget, men jeg vil bare appellere til, at man overvejer, hvilken type nabo man helst vil have. En, der er kriminel, eller en, der stopper. Jeg tror, de fleste ville vælge sidstnævnte,« siger Lorentzen.
En 'gulerod' i gælden
Karina Lorentzen mener, at der bør være en gulerod i gælden (en fordel, red.) for de straffede således, at de holder sig på den lovlydige side, og ikke mindst får en mulighed for igen at blive en del af samfundet uden en livsvarig gæld hængende over hovedet.
Det er en af dem, der har levet en del tid bag tremmer, enig i.
Mazdak Fabricius har siddet bag tremmer i 13 år og syv måneder, indtil han blev løsladt i 2021. Eksrockeren er dømt for at have dræbt 19-årige Osman Dogan med en regn af kugler tilbage i 2008.
Et drab, Mazdak Fabricius fortsat nægter sig skyldig i og et drab, der i sin tid både trak store overskrifter i samfundet og skabte røre i underverdenen. Drabet på teenageren regnes nemlig for at have været den dråbe, der udløste bandekrigen mellem indvandrerbander og Hells Angels samt deres støttegruppe AK81.
I dag er han ude af kriminalitet, fortæller han. Men med en gæld på omkring to millioner kroner til staten, er han én af de tidligere straffede, der afsoner en økonomisk straf på livstid.
»Jeg kender så mange, der er faldet tilbage til kriminaliteten, netop fordi de ikke kan overskue gælden eller få sit nye liv til at hænge sammen. Hvis min gæld ikke bliver eftergivet, ser jeg mod et liv uden lys for enden af tunnelen. Jeg vil gerne arbejde, men ligegyldigt hvor meget eller hvor hårdt, jeg gør det, vil staten tage pengene til gælden,« har Mazdak Fabricius tidligere udtalt til B.T.
Han mener, ligesom Karina Lorentzen, at en såkaldt gulerod ville få færre til at vælge den kriminelle vej igen.
Den gulerod har retsordføreren et bud på, hvordan kunne se ud.
»Det kan for eksempel være, at når straffede har holdt sig kriminalitetsfri i en vis periode, så kan vi eftergive gælden. Vi har brug for, at de stopper, og det gør man ikke som systemet er nu, hvor man ryger ned i en håbløshed. Vi bliver nødt til at tage et opgør,« lyder det.
Flertal for at kigge på modellen
For de straffede, der i dag sidder med en atomisk gæld og et svagt håb om at kunne betale den af, er der dog et potentielt lys forude.
På Christiansborg er der nemlig flere partier, der ikke mener, at den danske model for straffede fungerer optimalt – hvis man altså ønsker, at færre skal falde tilbage på den forkerte side af loven, fortæller Lorentzen.
»Vi har lige nu et flertal for at kigge på modellen for straffesagsomkostninger, og jeg sætter min lid til, at der bliver et forlig. Det har taget lang tid at få et gennembrud. Men vi er nødt til at se på de ulige forhold, det skaber. For modellen, som den er nu, ødelægger resocialiseringen,« siger retsordføreren.
Dog må de straffede væbne sig med tålmodighed for de potentielle ændringer.
»Vi skulle egentlig have haft et lovforslag for en model i efteråret, men jeg er en smule i tvivl om, hvorvidt det, med regeringen, bliver forsinket.«
Lyt til B.T.s krimi-podcast 'På Fersk Gerning', hvor Mazdak Fabricius fortæller om gælden, der bare vokser og vokser:
