Tonstung kran er væltet ind i ejendom: 'Kan styrte sammen'
Der vil først være fri passage på strækningen tirsdag, lyder det.
Der vil først være fri passage på strækningen tirsdag, lyder det.
Tidligere mandag væltede en omtrent 80 ton tung kran ind i en ejendom i det centrale Silkeborg.
Nu melder politiet ud, at der er fare for, at bygningen, som kranen væltede ned i, styrter sammen.
'I området omkring Torvet og Fredensgade i Silkeborg er der opsat afspærring, idet der er sammenstyrtningsfare for bygningerne, samt risiko for, at en 80 tons kran, som er væltet over i en bygning, kan vælte yderligere.' skriver Midt- og Vestjyllands Politi.
Videre skriver politikredsen, at man bedes respektere den opstillede afspærring.
Der vil først være fri passage og adgang igen i løbet ad tirsdagen, lyder det.
B.T. snakkede tidligere mandag med vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Rasmus Poulsen, som fortalte, at uheldet er sket i forbindelse med, at der er blevet bygget på en ejendom, hvorefter kranen er væltet over i naboejendommen.
Politiet fik anmeldelsen klokken 14.35 om uheldet.
Der er ingen meldinger om personskade i forbindelse med ulykken.