Martin Harris surfede på Arriva-toget, der var på vej fra Lem til Ringkøbing.
Martin Harris surfede på Arriva-toget, der var på vej fra Lem til Ringkøbing.

Søstrene til den 22-årige togsurfer, Martin Harris, havde flere gange advaret ham mod den vanvittige leg. I lørdags legede han med døden for sidste gang.

Dagen efter Martins skæbnesvangre togtur, fattede hans familie endnu ikke omfanget af tragedien.

- Martin fortalte gerne om de mange gange, han havde kravlet rundt uden på tog, mens det susede af sted. Han skulle altid være forrest, altid være den, der turde mest. Det er så forfærdeligt det her, siger Martins 18-årige søster, Rikke Harris, til B.T.

Når Martin Harris surfede på tog, filmede han ofte de voldsomme begivenheder. Klippene blev derefter lagt ud på internettet, hvor han blev kendt under dæknavnet HawisS. Den drabelige alvor i legen var åbenbart ikke gået op for ham.

- Jeg havde advaret Martin flere gange. Det bliver din død en dag, sagde jeg. Men han grinede bare sit drillende smil, siger Rikke Harris til B.T.

Martin Harris blev det første danske offer for fænomenet togsurfing.
SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 0 kr.