Fyns Politi har valgt at stoppe togdriften over Fyn de næste par timer, da et tog tidligere tirsdag har påkørt en større ukendt genstand på skinnerne ved Langeskov.

Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Toget blev standset i Slagelse, hvor det blev konstateret, at toget havde, hvad politiet omtaler som større skader.

Ingen personer kom til skade.

I forbindelse med politiets arbejde er det nødvendigt at undersøge stedet for påkørslen nærmere.

Derfor vil togdriften blive indstillet i begge retninger.

Fyns Politi opfordrer rejsende til at holde sig orienteret på Rejseplanen.

Opdateres...

RITZAU