En 22-årig Hjem Is-chauffør blev offer for et ubehageligt overfald, da han torsdag eftermiddag holder stille på sin rute i Nivå i Nordsjælland.

Chaufføren opdager, at tre mænd er i færd med at plyndre hans bil for is. Da han tager kontakt til dem, tager en af istyvene kvælertag på ham, og de truer med at brække nakken på ham. Derefter stikker de af, fortæller vagtchef Peter Olesen fra Nordsjællands Politi til bt.dk.

- Chaufføren kontakter sin far, og han kontakter så politiet først på aftenen. Her får vi et signalement af gerningsmændene, forklarer Peter Olesen.

Nordsjællands Politi har følgende signalement:

Ved du noget, så tip BT på 1929@bt.dk.

A: Mand, Mellemøstlig af udseende, 27-32 år, 185 cm, Kropsbygning: Kraftig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Army cut. Rund ansigt. Kort skæg. Trimmet med skarbe kanter., Iført: Sort North Face dun jakke med hætte.,

B: Mand, Mellemøstlig af udseende, 25-30 år, 180-185 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Brun, Yderligere kendetegn: Smalt/slankt ansigt, indsunkne kinder, gennemborende øjne, kraftige øjenbryn., Talte: Dansk med accent, Iført: Grå lang dunjakke/parka ala Canadian Goose. Skæg stubbe. Havde hætten trukket op.,

C: Mand, Mellemøstlig af udseende, 18-23 år, 165-170 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Fremstod aggressiv og konfronterende. Fremstod som om han ville "vise sig" for de andre gerningsmænd., Talte: Dansk med accent, Iført: Gråt jogging tøj.,