Moren bryder konstant i gråd

I dag vidner den stedfar, der er tiltalt for at have tævet 15 måneder gamle Tobias ihjel

Sagen mod moren 22-årige MT og stedfaren 29-årige RW der er tiltalt for på uhyggelig vis at have tævet den 15 måneder gamle dreng, Tobias, i ihjel i familien hjem i Øster Højst ved Løgumkloster, fortsætter i dag ved retten i Sønderborg.

Her er det den 29-årig stedfar, der skal vidne. 

- Tobias begyndte at græde, når han så os mænd. Det var ikke bare klynken, det var skrigeri. Så mig og en ven blev enige om, at vi skulle sætte drengen ud i et rum for sig selv, fortæller RW.

Det var under en af disse såkaldte time-outs, at det gik galt den 17. juli 2010, og anklageren forsøger nu at finde ud, præcis, hvorfor man under obduktionen fandt 80 skader på kroppen heriblandt flere slag på hoved og krop, hvilket medførte hjerneødemer og kraniebrud. Den afdøde dreng havde samtidig hele 30 bidemærker, et brækket lårben og en brækket arm. 

Stedfaren nægter dog alt. Han har endda aldrig taget fat i armen på den lille dreng, hævder han. De mange spørgsmål er tilsyneladende for meget for den tiltalte mor, der igen og igen bryder ud i gråd, mens RW vidner.  

- Der var nok nogle gange, hvor jeg satte ham lidt hårdt ned, sådan lidt mere bestemt ned. Jeg holdte ham under armene. 

Men MT har jo fortalt, at du slap ham i luften, afbryder anklageren.  

- Nej det har jeg ikke gjort.

Retssagen mod parret, der har siddet varetægtsfængslet siden et grundlovsforhør 19. juli 2011, startede ved retten i Sønderborg mandag. De er begge sigtet efter straffelovens paragraf 245 og 246 for at have udøvet vold af særlig grov og farlig karakter. 

Bt.dk følger sagen.