Farmor i sorg: Det hjælper mig at tale med hans gravsten

På kirkegården ved Harte Kirke nær Kolding ligger lille Tobias. Han blev blot 15 måneder gammel og døde, ifølge politiets anklager, efter at hans mor og stedfar havde mishandlet ham over en længere periode.

Men Tobias ligger ikke alene. Tabet af familiens lille guldklump er så tungt for hans farmor, at hun besøger graven næsten hver dag.

- Jeg taler godt med ham, når jeg er der. Jeg ved jo godt, at han ikke svarer, men jeg har det godt med at være der. Så føler jeg mig nærmere, siger hun til BT.

Også Tobias far kommer på kirkegården, hvor den lille dreng har ligget, siden han døde 18. juli 2011. Men ikke helt så ofte. Han har, ifølge farmoderen, haft det forfærdeligt, efter at hans lille søn blev revet bort. At stå foran graven gør kun savnet større.

- Han havde et tilbagefald i januar, men har det nu bedre, siger farmoderen.

Tobias’ mor og stedfar er tiltalt for at have mishandlet den lille dreng til døde. Men selv om familien har haft adgang til obduktionsrapporten, har man ikke i detaljer læst om alle de uhyggelige skader på deres lille guldklump.

Detaljerne rulles ud

Detaljer, der i al deres gru vil blive rullet ud under retssagen, som begynder i Sønderborg mandag.

- Vi kommer heller ikke til retssagen. Da vi fik anklageskriftet, blev der rippet op i det hele. Det har været så forfærdeligt, og det vil vi ikke igennem igen. Det er fem dage med ren ondskab, fra klokken er 9 om morgenen, siger farmoderen, der er rejst til roligere omgivelser i Tyrkiet. I stedet har familien aftalt med deres bistandsadvokat, at de får en udskrift af retsbogen, når sagen er slut.

- Så kan vi læse om det i vores eget tempo, siger Tobias farmor og fortæller om en film, som hun heller ikke har lyst til at se.

- De har lavet en rekonstruktion af det, der skete om natten, inden Tobias døde. Jeg ved ikke, om de har brugt en dukke, siger Tobias farmor og lader sætningen holde op.

I stedet fortæller hun, at hun har arrangeret, at en ven kommer og ser efter Tobias’ grav, mens hun er bortrejst.

- Jeg kan jo ikke forvente, at de kommer og tænder lys hver dag, ligesom jeg gør, men der bliver sat friske blomster på graven hver uge, siger hun.

Selv om Tobias’ farmor ikke kommer til retssagen, mener hun alligevel, at sagen er uhyre vigtig.

- Jeg ved godt, det ikke betyder noget, om de får et eller 100 år. Vi får ham aldrig tilbage. Men jeg håber, at sagen vil danne præcedens. At forældre, der slår deres børn, ikke bare skal have tre år. Man skal ikke slippe billigere, bare fordi man slår sine egne børn ihjel. Det burde give dobbelt, siger hun.