Toårig pige forsvandt ved Genner - nu er hun fundet igen
Lørdag ved 14-tiden forsvandt en pige fra sit hjem ved Genner i Sønderjylland. Ved 16.20-tiden er hun fundet.
Lørdag ved 14-tiden forsvandt en pige fra sit hjem ved Genner i Sønderjylland. Ved 16.20-tiden er hun fundet.
Den toårige pige, der klokken 14 forsvandt fra sit hjem ved den sønderjyske by Genner, er fundet igen. Det skriver Sydjyllands Politi på Twitter.
Politikredsen efterlyste klokken 16 pigen på sin Twitter-profil. Ved 16.20-tiden oplyser politiet, at pigen er fundet og i god behold.
- Dagens borger har netop ringet og oplyst, at han har fundet pigen i et skovområde i nærheden af bopælen.
- Pigen er i god behold og bringes hjem, skriver Sydjyllands Politi på Twitter.
Genner er en del af Aabenraa Kommune.
/ritzau/