En toårig dreng er afgået ved døden efter et fald fra et højhus i Høje Gladsaxe søndag.
Det skriver Vestegnens Politi på X.
Sagen efterforskes som drab.
I samme omgang skriver politikredsen, at en 32-årig mand er anholdt og sigtet i sagen. Han forventes fremstillet i grundlovsforhør mandag.
Politikredsen forventer, at anklagemyndigheden vil anmode retten om dørlukning i sagen.
'Af hensyn til efterforskningen har vi ikke yderligere kommentarer til sagen,' skriver politikredsen videre.

Vestegnens Politi har været til stede i området søndag og undersøgt et mistænkeligt forhold, lød det tidligere på dagen.
Ellers har det været småt med informationer.
Telefonlinjen, som pressen normalt er henvist til at anvende, er ikke blevet besvaret i løbet af søndagen.
Bebyggelsen Høje Gladsaxe ligger i Søborg ved København og består af højhuse på 16 etager, to bygninger på ni etager samt en række lavere bygninger.
Opdateres...
