Toårig dreng forsvundet: Kæmpe eftersøgning sat i gang
»Vi er optaget af at finde ham så hurtigt som muligt,« oplyser politiet.

»Vi er optaget af at finde ham så hurtigt som muligt,« oplyser politiet.

Både politihelikopter, hundepatruljer og andre myndigheder er sat ind i jagten på en toårig dreng, der søndag formiddag forsvandt fra en bolig i Nyåker i Sverige.
Det skriver Expressen.
Den toårige dreng forsvandt omkring klokken 10 søndag formiddag, og kort efter satte politiet en større eftersøgning i gang.
»Vi er på stedet med alle tilgængelige politimæssige ressourcer,« siger politiets talsperson Maria Fredriksson.
Ved 15-tiden oplyste politiet, at drengen fortsat var forsvundet. Samtidig blev eftersøgningen trappet op med droner, så området også kan gennemsøges fra luften.
Drengen har mørkebrunt hår og iført orange T-shirt, grå joggingbukser og blå sko, da han forsvandt.
Redningstjenesten oplyser dog til P4 Västerbotten, at han også kan være barfodet.
Politiet beder alle, der ser drengen eller har oplysninger, om at ringe 112.
»Fordi der er tale om et lille barn, er det klart, at vi er optaget af at finde ham så hurtigt som muligt,« siger politiets talsperson.
Også Missing People er koblet på eftersøgningen, så frivillige kan hjælpe med at lede efter den forsvundne dreng.