I aftes, juleaften, blev en 16-årig dreng og en 19-årig mand stukket ned i Københavns nordvestkvarter.

Men her omkring et døgns tid senere står motiv og episodens alvor stadig uafklaret hen. Og der er muligvis flere gerningsmænd på fri fod.

Om de to ofre har været i livsfare, deres nuværende helbred eller et motiv for den voldsomme hændelse, vil politiet ikke oplyse om.

»Vi har intet nyt at sige,« lyder det fra Københavns Politis vagtchef søndag aften.

Episoden udspillede sig på hjørnet af Tomsgårsvej og Dortheavej, og de to ofre fik flere knivstik, som gav alvorlige skader.

I morges lød det dog, at de er blevet opereret for deres skader.

Anders Lykkegaard, central efterforskningsleder, fortalte i går, at de pårørende var blevet underrettet.

»Vi ved bare, at de er blevet overfaldet af mere end én gerningsmand, som er stukket af derfra – muligvis i en bil,« sagde Anders Lykkegaard i går.

Om der er flere gerningsmænd på fri fod, står stadig uklart hen.

B.T. følger sagen.