To ulykker inden for få minutter: Voldsomme skader
Inden for få minutter kom to motorcyklister i alvorlige problemer i Nibøl.

Inden for få minutter kom to motorcyklister i alvorlige problemer i Nibøl.

Søndag skete to alvorlige ulykker ved området omkring politistationen i Nibøl inden for få minutter.
Det skriver TV Syd. Ulykkerne skete ifølge mediet i nærheden af den dansk-tyske grænse.
Begge ulykker involverede motorcykler.
Først kørte en 66-årig af vejen og pådrog sig livstruende skader.
Han blev kørt til et hospital i Flensborg.
Godt 15 minutter senere kørte en traktor sammen med en motorcykel. TV Syd skriver, at de to køretøjer ifølge politiet kørte efter hinanden.
Føreren af traktoren skal have lavet et sving, i det motorcyklisten var i gang med at overhale. Det førte til, at motorcyklisten fik livstruende skader, og ligeledes blev kørt til hospitalet i Flensborg.
Der er for nuværende ikke meldt noget ud om de to tilskadekomnes tilstand.