To uheld på Hillerødmotorvejen skaber kilometerlang kø på den befærdede strækning. hvor kun ét spor lige nu er farbart.

Opdatering klokken 18.21: Oprydningen af uheldene er nu overstået, og trafikken skulle nu glide let igen.

Det oplyser Vejdirektoratet til BT.

»Vi har to uheld tæt på frakørsel 6 mod Bagsværd. Det ene uheld er 200 meter før frakørslen, og der holder lige nu to biler i nødsporet, så der skal man højre om. 200 meter længere ned - ved selve frakørslen - har vi endnu et uheld, hvor politiet og brandvæsenet lige nu arbejder. Der skal man venstre om,« oplyser Jakob Riis-Petersen, der er vagthavende i Vejdirektoratets Trafikcenter.

Han fortæller desuden, at køen lige nu er omkring fem kilometer lang, og at den vurderes til at vare 10-15 minutter.

Jakob Riis-Petersen kunne ikke oplyse, hvor alvorlige de to uheld var.

Opdateres...